top of page
Arkitec logo

Tandlægerne i Nørregade


Tæt på Herning torv havde tandlægerne Østergaard, Pade og Hovmøller lyst til at samle deres 3 klinikker i Herning, Karup og Hammerum til én klinik med moderne faciliteter ved den eksisterende klinik i Nørregade. En klinik Niels Østergaards bedstefar startede på 1. sal af sin villa.

Byområdets karakter i Nørregade med villaer og haver og en villa, der var bevaringsværdig blev hurtigt vendt fra, at være en udfordring til at være en styrke. Det passede med, at det var et ubetinget krav, at man ville bevare det hyggelige og hjemlige præg, som deres patienter var blevet trygge ved i de eksisterende klinikker. Og nu kunne man afspejle dette fra man møder de bevaringsværdige træer på parkeringspladsen til man igen sætter sig i bilen efter besøget. Parkeringen blev gemt på bagsiden og på forsiden blev anlagt fine forhaver for at understrege det hjemlige.

Med lokaliteten på plads, skulle klinikken indrettes. De smukke villaer gav gode rammer for at indrette optimale klinikker, sterilisation, reception og venteværelse samt lagerrum. Stemningen videreføres igennem venterummet, receptionen og helt ind på klinikkerne ved hjælp af indretning, materiale og farver.

bottom of page