Arkitec logo

Nyt logistikcenter til KVIK Køkkenet i Vildbjerg

Efter en lang forberedelsesperiode, med grundkøb, museumsundersøgelser, landzonetilladelse, lokalplanlægning og detail planlægning var det dejligt, at vi i dag kunne tage 1. spadestik på det helt nye logistikcenter på 10.000 m2. Logistik centeret er designet lige præcis til KVIK Køkkenets behov, og er selvfølgelig udtryk for en sund vækst hos KVIK.

Museet har gennemført meget omfattende udgravninger i byggefeltet og har her afdækket spor af en intensiv jernalderbebyggelse fra perioden 500 til 100 f.Kr. og igen fra cirka 400-600 e.Kr. Der er såvel rester af huse, hegn, jernudvindingsanlæg og affaldsgruber.

Til 1. spadestik var ud over KVIKs personale, samarbejdsforbindelser, naboer også Hernings borgmester Dorte West, der fik lov til at tage det første spadestik.

Per Munk Laustsen, Økonomidirektør hos KVIK takkede for samarbejdet og fortalte om processen og om byggeriet.