Arkitec logo

Holtbjerg Kulturhus

 

År:   2009

Sted:   Herning
arkitec:   Totalrådgiver incl. byggestyring

arkitec vandt en indbudt arkitektkonkurrence om ”Vores Holtbjerg”. Projektets formål er at forskønne et område i Herning og skabe fysiske forbedringer, der giver mulighed for alsidige udfoldelser. Bydelen har længe savnet et samlingssted for de mange beboeraktiviteter i området. Derfor har beboerne været med i projektet fra starten af, så huset kunne få den relevante udformning, og beboerne kunne få et tilhørsforhold til huset allerede i tilblivelsesprocessen. Der blev i dette samarbejde mellem beboere og arkitekter lagt vægt på, at kulturhuset skulle være indbydende og signalere, at det er et sted, alle er velkomne.

 

Når man går forbi, skal man få lyst til at gå ind og se, hvad der sker. Derfor er der store vinduer ud mod et åbent areal, hvor der er stillet forslag til at etablere en scene, rulleskøjtebane, sansehaver, petanque og boldbaner. Så kan man indefra huset se, hvad der foregår udenfor og omvendt.

 

Husets hjerte bliver cafeen i stueplan, hvor man kan mødes og få en kop kaffe og afholde diverse arrangementer. Cafeen males i okker. Denne farve skaber positiv energi, og skaber sammen med valget af askeguvle og trærammer rundt om vinduerne et varmt og hjemligt udtryk. I huset indrettes der også områder til køkken, internetcafe og lektiehjørne. Huset forberedes også til installation af biograf.

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload